Sommerens fedeste weekend!
Alle skal med, det er denne weekend vi skal lave alle mulige ting med hinanden og for hinanden.
Vi mødes fredag og spiser aftensmad sammen, gør telte og sheltere og hængekøjer klar til overnatning og så hygger vi med bål.
Lørdag skal Mikro og Mini deltage i Divisionens Turnering og Junior/Trop skal hjælpe lederne med at styre poster og have det sjovt med hinanden.
Lørdag eftermiddag er Turneringen forbi og vi (Store Bjørn) samles og tager imod Familiespejd der nu ankommer.
Resten af lørdagen står på leg, hygge, aftensmad og så skal vi have lejrbål med underholdning og sent i soveposerne.
Søndag står vi op og gør klar til dagen, programmet er i skrivende stund en hemmelighed men det bliver fedt.
Dagen slutter kl. 15, vi giver en kop kaffe når i henter jeres børn og kan sludre lidt inden i stikker af.
Praktisk:
Kig på vore pakkeliste på hjemmesiden.
Når vi kommer lidt tættere på vil vi høre om der er nogle forældre der har lyst til at hjælpe med f.eks madlavning og andre ting.